Historie
Udvalg
Politik
Bestyrelsen
Sponsorer
Badminton
Haandbold
Fodbold
Nyheder
Billeder

Kontakt BIF
Spillested

   

Sankt Hans 2011.

 

Bedsted IF holdt igen i år den årlige Skankt Hans bålfest på Bedsted Stadion,
hvor arrangementet blev indledt med spisning i kluhuset med 130 deltagere.
Menuen var igen lækkerier fra grillen, hvor BIF's formand Troels Ifversen og
næstformand Carsten Henriksen styrede menuen.

Efter spisning ankom yderligere ca. 150 deltagere til Sankt Hans bål samt
båltale. Tæt på 300 fra Bedsted og omegn havde fundet vej til Bedsted Stadion
i løbet af aftenen, - hvilket var en rigtig flot fremmøde.
Tak for det.

Inden bålet blev tændt kl. 21.00 holdt Finn Jensen som, der har levet sit liv i Bedsted, den traditionelle båltale (talen er gengivet under billederne fra aftenen).

En rigtig god og hyggelig aften på stadion i Bedsted.

Jan Palm

 
   
foto: Jan Palm  


Båltalen

I nutidens digitale verden kan der søges oplysninger om stort set alt på
Internettet, her ligger der et formidabelt leksikon. Søger man på Sankt Hans
popper der mange forklaringer og udsagn frem om, hvorfor vi fejrer denne
tradition?

For nogle kan være det rene ønsketænkning (Julius 23/6-11).

Men jeg vil kun forholde mig til, at Sankt Hans er en midsommer fest, altså en
markering af at det er solhverv.
Det er vigtigt at vi fastholder sådanne traditioner i vores samfund, det er af
stor betydning for fællesskabet og arrangementet i lokalsamfundene.
Det ses tydeligt også når man søger på internettet, her bliver der henvist til
mange Sankt Hans fester.
Det bringer da også os alle i en særlig stemning når vi om lidt synger
Mmidsommervisen til bålets knitren. En stemning der er med til at styrke
fællesskabet når vi samles til forskellige traditioner og begivenheder, det er
sådanne arrangementer der styrker fællesskabet i lokalsamfundet.
Men det forudsætter, at der er foreninger der tager initiativet og lægger
arbejdet i det.

Jeg mener da også det er fantastisk, at vi i vores globale og digitale verden,
har muligheder for at kommunikerer med hele verden på et væld af sociale sider.
Det er sådanne muligheder, det er med til at udvide vores horisont, øge
forståelsen i en global verden, sammensat af mange forskellige kulturer.
Men det nære fællesskab i lokalsamfundet er et vigtigt fundament, en platform,
vi ikke kan undvære, der er her vi påvirker og udvikler hinanden i en direkte
dialog.

Her i Bedsted har vi er rigt og aktivt foreningsliv.
Foreningerne er en vigtig krumtap i et lokalsamfund, det er her der bliver taget initiativer til nye projekter til gavn for os der bor her, udført af frivilligt arbejde.
Resultaterne af indsatserne ser vi rundt omkring i Bedsted.
Resultater der er skabt af de ildsjæle der er villige til at lade sig vælge i
foreninger, til at tage en tørn i arbejdet.
Men uden Medlemmernes deltagelse og støtte går det ikke, så det forudsætter
aktive medlemmer i foreningerne, og det har vi i Bedsted.
Jeg vil gerne opfordre til at fortsætte og evt. udbygge dette arrangement
i vores foreninger og lokalsamfund.
Det er jo i foreningerne vi også lærer dialogen med hinanden, deltager i
forhandlinger, sætter fælles mål og skabe resultater, til fælles glæde for os alle,
også i Bedsted og omegn.

Foreninger og organisationer er efter min opfattelse demokratiets skole og
læreplads, der efterfølgende kan inspirer til deltagelse i vores demokratiske
styreform. Demokrati kommer ikke af sig selv og det skal vedligeholdes hver
dag, det er vi alle forpligtet til. Andre steder i verden kæmpes der med livet
som indsats for at indføre demokratiske styreformer.
Det kan jo være at de globale kommunikations muligheder er med til at
fremme denne proces?

Danmarks demokrati er efter min opfattelse funderet og udviklet i
Andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen, bevægelser der stod for
kooperation.
Vores demokrati er jo ikke mere end godt 100 år gammelt, det har da
også forandret og udviklet sig meget gennem tiden.
Denne udvikling af vort demokrati bygger alene på befolkningens arrangement,
deltagelse i vælgerforeninger, forskellige interesseorganisationer, der ved dialog
inspirerer og udvikler demokratiet, en løbende proces der aldrig må stoppe,
for så dør demokratiet.

Udviklingen, også i vort område, nogle vil måske kalde det afvikling, men det
kan man jo gøre op med sig selv, hvilke ord man vi bruge. Men et er sikkert,
vi er blevet færre i de senere år, - det er svært at tiltrække nye familier til vor
by og opland.

Der er dukket er nyt ord frem i dialogen, nemlig ”UDKANTSDANMARK”.
Det kan vi jo nok ikke helt se bort fra at vi er en del af.
Min påstand kan jo være, at 60 – 70 % af Danmark, er ”UDKANTSDANMARK”?
Men ser vi os lidt omkring bare her i Thy, er der utrolig megen aktivitet i
foreninger i lokalsamfundet, der gøres en stor indsats for at vore byer bliver
attraktive.
Et af tiltagene er en tilpasning af bygningsmassen til nutiden, i landsbyer og
stationsbyer. Naturligvis en drastisk handling, men efter min opfattelse
nødvendigt. Det er jo ikke tomme og forfaldne huse der virker tiltrækkende
på evt. nye borgere.

Jeg har sagt ved flere lejligheder, at livet i landsbyerne er baseret på landbruget,
men nu er de små og mellemstore landbrug væk, de brug der havde 2 grisesøer
og 4 til 6 køer og 10 børn, naturligvis en forenklet fremstilling, men de var en
stor del af eksistensgrundlaget for forretnings og erhvervslivet i de mindre byer.
De små og mellemstore landbrug havde også et rigt foreningsliv, her kan bl.a.
nævnes: husmandsforeninger, bestyrelser i mejeri, slagteri og brugsforening.
En markant del af kulturen i landsbyerne gik tabt i den udvikling.
Så tiden har forandret sig og det giver nye udfordringer for fremtiden.

Disse udfordringer skal vi arbejde med og udvikle til fælles bedste.
Det har jeg en tro på nok skal lykkes med de mange positive ildsjæle,
der er i Bedsted og Omegn. Men det forudsætter, at vi er sammen om
at løfte fremtidens udfordringer. Her i Bedsted har tidligere ildsjæles indsats
været værdifuldt for kommende generationer.

Der er skrevet bøger om Bedsteds historie.
Byens forretningsdrivende og erhvervsdrivende er fotograferet midt i 1970'erne,
sammen med disse foto er der en beskrivelse af ejendommenes historie.
En af Bedsteds aktive ildsjæle kom ved et tilfælde i kontakt med personer,
der var i besiddelse af gamle smalfilm her fra Bedsted, ved hjælp af sponsorer,
er der bevilget økonomi til at få overspillet disse gamle smalfilm til DVD fra årene
1963 til 1983, altså ligger der nu 20 års historie på film om Bedsted.
Jeg ved at der bliver rig mulighed for at se filmene her i efteråret.

Her til sidst vil jeg henvise til egns historiske arkivs hjemmeside, her kan der
ses billeder fra Bedsted, - en af de byer der ligger rigtig mange fine billeder fra.
Med disse betragtninger om fortid, nutid og fremtid vil jeg ønske en fortsat god
Sankt Hans.

Finn Jensen