Historie
Udvalg
Politik
Bestyrelsen
Sponsorer
Badminton
Haandbold
Fodbold
Nyheder
Billeder

Kontakt BIF
Spillested

   

Nyt klubhus 2009...

 

Bedsted IF holdt lørdag den 21. november 2009 indvielse af de nye klublokaler, som klubbens frivillige startede med at bygge på allerede i marts måned.
Efter der har været arbejdet fast næsten hver tirsdag og i flere weekender,
havde BIF indbudt til reception i det nye lokale.
Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget Preben Dahlgård fra Snedsted kom
og forestod den officielle åbning.
Der var åbent hus fra 13.00 til 16.00 og fra start var der mange gæster, - det
ny klublokale var fyldt hele eftermiddagen og i hallen løb der mange af klubben ungdomsspillere rundt, og de kunne rigtig nyde både sodvand og slik ad libitum.

Kl. 14.00 skulle den officielle del af det nye klubhus markeres, BIF stolte
formand Troels Ifversen kunne holde åbningstalen, hvor han takkede de fremmødte og ikke mindst sagde han tak til alle de frivillige hjælpere, som havde lagt utallige timer i arbejdet med at bygge lokalerne. I talen kom han også ind på, at der i BIF ikke er langt fra idéerne opstår til de er igangsat.
Klubhus tilbygningen var med på et møde i efteråret 2008, og her et år efter
står bygningen så færdig. Formanden var inde på, at vi jo godt kunne have søgt kommunen om hjælp til byggeriet og sikkert også kunne have fået et eller andet beløb, men det ville så nok også have haft en tidshorisont, der hed 2 til 3 år, inden vi var kommet igang.
Klubben bestemte at egne midler, som ikke mindst bankoudvalget havde bidraget med, skulle bruges. Klubben har så lavet en aftale med hallen om byggeriet,
dette har fungeret godt og hallen er også stolte af de nye lokaler.

Preben Dahlgård forestod så den officielle del af indvielsen. Han roste klubben
for at have taget initiativet og erkendte, at skulle det have været med kommunale midler ville det have lange fremtidsudsigter. Preben Dahlgård afslørede det mere symbolske del af klubhuset, hvor et BIF-logo, som er lavet i fliser og lagt i gulvet, blev vist frem, en utroligt flot detalje - som virkelig sætter sit præg på lokalet,
og som BIF´s formand sagde:
"Det kan godt være hallen ejer lokalet, men nu kan de se, hvem der bruger det".

Halbetyrelsen holdt tale ved Jens Bertelsen og han kunne og med stolthed sige,
at klubbens arbejde ville være med til at profilere hallen fremover.
Klubbens hovedsponser Sparekassen Thy var også med og afdelingsformand Jens Erichsen kunne overrække BIF en check på 10.000 kr, som klubben kunne bruge på byggeriet - Sparekassen var desuden vært for drikkevarer og
frugt til dagens gæster, hvilket BIF er meget taknemmelige for.

Receptionen sluttede ved 16-tiden, hvor ca. 100 voksne og 70 børn havd
været forbi og hilse på. Der var også besøg af naboklubben Hurup IF, hvilket
var dejligt.

Bedsted IF forsatte festdagen med om aftenen at holde et dejlig gilde for alle de mange frivillige hjælpere og klubbens trænere. Aftenen havde 60 gæster, som havde en rigtig god aften - klubben takkede de mange hjælpere med diplom og vin, som tak for en utroligt stor indsats for klubben.

Årets BIF'er blev også kåret denne aften og det kunne jo i år næsten kun være Carsten Henriksen, som har været byggeansvarlig for projektet og været med næsten alle aftener og wekender der er blevet bygget, så han fik stående applaus af festedeltagerne, virkelig fortjent.
Festen sluttede ud på de små timer og alle var enige om, at det havde været endnu et højdepunkt i foreningen historíe. BIF har 100 års jubilæum om bare to år, hvilket klubben så småt er begyndt at forberede sig på.

/ Jan Palm

(se billeder fra indvielsen herunder)

(se billeder fra byggeriet her)