Klubbens historie...

Bedsted IF blev dannet i 1912 af en flok friske gutter, som ønskede at spille fodbold under mere ordnede forhold. Siden har foreningen haft stor social betydning for lokalområdet og været et attraktivt sted, hvor unge som ældre
fra by og land har haft deres gang i generationer.

Bedsted Idrætsforening blev medlem af JBU (Jydsk Boldspil Union) i 1939.

Oprindelse
Bedsted Stationsby havde i starten af 1900-tallet udviklet sig til en driftig by på mange områder. Det smittede af på idrætslivet, som blomstrede.
Fodboldspillet gjorde sit indtog i byen, og i 1912 besluttede en flok unge mænd, at de ville til at dyrke sporten under mere ordnede forhold i foreningsregi.
De tog derfor initiativ til at starte fodboldklubben Bedsted IF.
Den 6. juni 1912 blev der afholdt stiftende generalforsamling, hvor installatør
(Johannes) Phillip Facius blev valgt som formand.
I 1939 vandt klubben den såkaldte Gutenberg-pokal, som var amtets mest eftertragtede fodboldtrofæ. Denne triumf resulterede i, at Bedsted IF fik mod
på større udfordringer og meldte sig til JBU’s turnering med et hold i B-rækken.

Lokalsamfundet
I 1950 kunne Bedsted IF indvi klubbens nye idrætshus.
Efter et stort stykke frivilligt arbejde stod de flotte klub-faciliteter klar til at blive taget i brug. I fællesskab havde Bedsted Skytteforening, Bedsted Badminton Klub og Bedsted Idrætsforening købt en tyskerbarak i Aalborg. Her måtte man selv skille herlighederne ad, og alt blev transporteret hjem til Bedsted på ladet af en lastbil. For at kunne spille badminton, skulle huset have en højde på 5,5 meter til loft. Dette gjorde, at man simpelthen var tvunget til at grave et hul.
Det forlyder, at næsten alle i Bedsted, som havde bare lidt fysisk formåen, blev sat i sving, og alle sled og slæbte. Til sidst havde man gravet det største hul, som var set til dato i byen og ovenpå opførte man klubhuset, som gav udøverne ideelle rammer efter datidens forhold.

Rivende udvikling i 60’erne
Bedsted IF var i 1960’erne inde i en rivende udvikling, og klubbens lille fodboldbane kunne ikke blive ved med at klare presset. Banen blev brugt til både træning, og kampe. Da kornfirmaet Erik Linnet efterhånden havde brug for at udvide med ny stor lagerhal i østlig retning, hvor fodboldbanen lå, var det en oplagt mulighed for Bedsted IF at få helt nyt stadionanlæg i nord/vest-enden af byen. I 1966 kunne klubben tage en ny bane i brug, og året efter stod et nyt klubhus færdigt sammen med en opvisningsbane.

Kvindefrigørelse og ungdomsafdeling i fremgang
Den gode, og positive stemning, der var i og omkring Bedsted IF, gjorde naturligvis at idrætten i Bedsted by var meget centreret omkring klubben.
Det skulle snart vise sig, at dette også smittede af på byens unge kvinder.
Når mændene kunne – ja, så ville byens kvinder ikke holde sig tilbage.
68-bevægelsen med kvindefrigørelsens dønninger påvirkede bestemt også fodbolden i Bedsted. Svend Hove sagde ja til at træne dem, og dermed var kvindefodbolden en realitet i Bedsted I.F.
Der blev på samme tidspunkt også pustet nyt liv i ungdomsafdelingen.
Arbejdet blev sat i rammer, og spillerne strømmede til. I 1970’erne fortsatte denne positive tendens – ikke mindst takket være Leif Hvam, som var blevet ansat på Bedsted Skole, og som kastede sig over træner- og lederarbejdet
med stor ildhu og dygtighed.
I 1984 måtte BIF for første gang gå sammen med en anden klub, Hassing/Villerslev G&IF for at stille et ungdomshold.
De små ungdomsårgange slog nu igennem, og i de følgende år indgik
Bedsted IF i forskellige holdfællesskaber med naboklubberne på ungdomssiden.

Halbyggeri og nyt klubhus
I perioden 1969 – 1979 afholdte Bedsted nogle af de bedste byfester i Thy med det ene, klare formål at bruge overskuddet til en idrætshal i byen. Med den nye hal, som stod klar i 1980, fulgte nye klublokaler til Bedsted IF.
Disse lokaler var dog ikke optimale, hvilket gik ud over klublivet. For at råde bod på dette, købte klubben i 1990 et træhus, som skulle fungere som klubhus. Denne løsning viste sig dog ligeledes at være uholdbar, og i stedet fik klubben overtalt hallens bestyrelse til at bygge nye klublokaler til hallen. De nye, flotte lokaler kunne indvies i 2003 og var placeret i nordenden med vinduesparti mod nord/vest – ud mod fodboldbanerne.

Profiler

Anker Sørensen
Godt og vel 40 år var Anker Sørensen aktiv leder i klubben. Han var bl.a. banepasser og kampfordeler, og blandt kollegaerne rundt omkring i Thy,
var han højt respekteret for sin sans for planlægning og ordenssans.
For sin store indsats i klubben blev han hædret med JBU’s sølvnål i 1970
og udnævnt til æresmedlem i 1987.

Frode Jensen
Frode var kun 27 år, da han og hustruen Ellen etablerede sig som ungt købmandspar i byen. Kort tid efter blev han valgt ind i bestyrelsen, hvor han
sad i 34 år, heraf de 32 år som kasserer. Derudover stod han i en lang årrække
i spidsen for bankoudvalget, hvor han ydede en utrættelig indsats til gavn for foreningens økonomi og ikke mindst til glæde for bankospillerne.
Han har både modtaget JBU’s og DBU’s sølvnål for sit lederarbejde og er desuden udnævnt til æresmedlem.

Hans Christian Facius ”Tud”
Helt fra barnsben blev Hans Chr. flasket op med fodbolden, idet faderen var legendariske Filip Facius, som var med til at stifte Bedsted Idrætsforening og
sad på formandsposten i en årrække. Han opnåede at spille endda mange fodboldkampe for BIF og var bl.a. back på det legendariske A-hold, som blev jyske mestre i 1947. Senere var han formand i en længere periode og nød i den egenskab stor respekt.
Han er udnævnt til æresmedlem og har fået tildelt JBU’s sølvnål.

Jahn Wullum Jensen
Som innerwing på BIF’s førstehold var Jahn Wullum Jensen – eller bette Jahn, som han blev kaldt - en af Thys bedste fodboldspillere op gennem 60’erne og 70’erne. Han nåede at blive inviteret med på et utal af sammensatte Thy-hold
om somrene, og uanset hvilket hold, han spillede imod, om det var divisionsspillere, eller andsholdsspillere, så lyste han op med sit besnærende boldspil. Der var bud efter ham fra større klubber, men han takkede pænt nej tak. Desværre blev han involveret i en bilulykke, som satte en stopper for karrieren.
Efterfølgende har han bl.a. siddet i bestyrelsen og været ungdomstræner, og 2002 blev han hædret med JBU’s sølvnål og udnævnt til æresmedlem.

Svend Hove
Ihærdighed og grundighed kombineret med et stort BIF-hjerte gjorde Svend Hove til en af de mest markante profiler gennem tiderne. Som spiller, træner og formand satte han sit store præg på udviklingen i foreningen, og i 1991 blev han udnævnt til æresmedlem. I oktober 2001 fyldte han 70 år, og i den anledning havde BIF og holdkammeraterne på oldboys-holdet arrangeret en kamp til ære for ham mod rivalerne fra Vestervig/Agger. Han havde på det tidspunkt været aktiv fodboldspiller i hele 59 år. Året efter indstillede han karrieren, men fortsatte herefter i tilskuerens rolle. Ved klubbens jubilæum i 2002 fik han overrakt JBU’s sølvnål.

Jens Krogh Bertelsen
Jens Krogh Bertelsen er foreningsmand med hjertet på rette sted.
Han gjorde sig tidligt bemærket på klubbens talentfulde Serie 2-mandskab
først i 70’erne. Senere har han i en længere periode været formand og ungdomstræner. For sin utrættelig indsats i klubbens tjeneste blev i 2002 hædret med JBU’s sølvnål og udnævnt til æresmedlem.

Steen Harregård
Steen Harregård har haft et utal af poster i klubben. Kampfordeler, træner, stadioninspektør, aktiv i støtteforeningen og stævnearrangør for nu at tage et lille udpluk. Han er foreningsmenneske med stort F og blev i 2002 belønnet
med JBU’s sølvnål og en udnævnelse til æresmedlem.

Leon Frede Sørensen
Leon Frede Sørensen begyndte sit lederarbejde i klubben i 1981, og hurtigt
blev han et stort aktiv for foreningen – bl.a. som ungdomstræner og bestyrelsesmedlem.
Han blev ligeledes fortjent belønnet med JBU’s sølvnål i 2002.

Jan Palm
Med stort ildhu har Jan Palm deltaget i lederarbejdet i klubben. Igennem en årrække var han kasserer i bestyrelsen, og derudover har han lagt et kæmpearbejde i især ungdomsafdelingen. Han modtog i 2002 JBU’s sølvnål.
Tonny Laustsen
Ingen fremtid uden en fortid. Det ordsprog lever Tonny Laustsen til fulde op til
i forhold til Bedsted IF. Siden starten af 70’erne har han samlet alt vedrørende klubben: udklip, resultater, billeder og kampstatistik, og han råder i dag over et imponerende historisk materiale. Han har haft en aktiv karriere på BIF’s bedste fodboldhold, og i en kort periode bestred han også formandshvervet.
I 2002 modtog han JBU’s sølvnål for sit store arbejde i klubben.
På spillerfronten har Bedsted IF opfostret en række talentfulde spillere,
som siden har gjort karriere i andre klubber.

Poul Andersen
Poul Andersen er til dato den eneste fra BIF, som har opnået landskampsnålen. Han spillede i Bedsted fra slutningen af 1930’erne og indtil 1944. Siden opnåede han 16 A-landskampe og spillede bl.a. som professionel i Schweiz.
Den talentfulde fodboldspiller Mogens Jeppesen sluttede sin karriere i Bedsted IF med maner ved i 1977 at score sejrsmålet i finalen om det jyske mesterskab i Serie 4. Herefter spillede han til og med 1991 på højeste niveau for Viborg FF, Randers Freja og Herfølge.
Jesper Stüker fik også sin fodboldopvækst i Bedsted og kom senere på kontrakt
i Viborg FF, Herning Fremad og AC Horsens.

"Andel" i Thomas Graversen
Endelig skal det nævnes, at Bedsted også har en lille andel i landsholdsspilleren Thomas Gravesen. I hvert fald har både hans farfar, Herluf Gravesen, og far, Georg Gravesen, været markante spillerprofiler for Bedsted IF.

Højdepunkter

Første markante højdepunkt i Bedsted IF’s historie kom i 1942, hvor 1.holdet vandt kredsmesterskabet, rykkede op i A-rækken og nåede frem til finalen om Jyllandsmesterskabet, som dog blev tabt til Skagen. I 1947 rykkede 1.holdet op
i Mellemrækken, og denne gang lykkedes det at vinde det Jyske Mesterskab med en finalsejr på 4-2 over Karup.
I 1968 var et nyt kuld af fodboldtalenter endelig ved at slå igennem. Således spillede 1. holdet i Serie 3. Det blev en sæson med underholdende fodbold. Bedsted IF havde ansat Villy Christensen fra Thisted som træner, og han fik to gode sæsoner i klubben. Holdet nåede frem til finalen om det Jyske Mesterskab, og her ventede Aabyhøj, som desværre løb af med sejren.

Jyske mestre
Fodboldåret 1977 skulle vise sig at blive det bedste i nyere tid. BIF havde igen ansat Villy Christensen. Disciplinen var jernhård, og mange kampe blev vundet
på fight og sammenhold. Bedsted IF havde tilmeldt 4 seniorhold hos JBU.
2 hold i Serie 4 og et hold i henholdsvis Serie 5 og 6. Selv om træningen var fysisk hård, så mødte der altid 25 til 30 mand op til hver træningsaften. Resultaterne udeblev ikke. 1.holdet nåede 4. runde i landspokalturneringen og kronede en flot sæson ved at hjemtage det Jyske Mesterskab i Serie 4.

Nedtur og mislykket klubsamarbejde
I 1989 sikrede Bedsted sig oprykning til Serie 3, men Leif Hvams drenge fik blot en sæson i denne række. Herefter oplevede klubben en større nedtur.
Svigtende træningsfremmøde og dårlig stemning fik klubben til at indgå i en delvis fusion med Vestervig-Agger. Dermed var VAB 93 en realitet.
Efter 5 ½ sæson stoppede samarbejdet, som nær havde ført til klubbens opløsning. Bedsted IF kom dog på ret kurs igen, og i 2005 spiller klubbens eneste seniorhold i Serie 5.

4-4 uden at score
Af de mere kuriøse højdepunkter i klubbens historie kan nævnes en meget mærkelig fodboldkamp på Thisted stadion søndag 24. april 1966. Kampen endte uafgjort 4 – 4, og det var modstanderne, som scorede alle målene. Publikum gjorde store øjne, da Thisted startede med at score i eget net, og halvlegen ud etablerede spillerne det ene angreb efter det andet mod deres egen forsvarsløse målmand. Anstrengelserne resulterede da også i 4 selvmål i 1. halvleg. Efter den spildte energi i 1. halvleg blev Thisted mere koncentreret, og lavede i den sidste del af kampen endnu 4 mål, men denne gang i Bedsteds net, og kampen endte
altså på den måde 4 – 4.
Det lyder som om, at Thisted-holdet, var endog meget overlegent.

1100 tilskuere til Stjerneholdet
Tilskuerrekorden på Bedsted Stadion indtraf i 1971, da Bedsted IF tog imod ”Stjerneholdet,” I overværelse af 1100 tilskuere havde BIF samlet et hold af de bedste spillere fra Thy, som spillede mod Stjerneholdet med kendte spillere som bl.a. Uffe Brage, Ejgil Nielsen og Jørgen Ravn alle KB, og Steen Rømer Larsen og Christian Andersen B.1903. I det gode vejr så de mange tilskuere, at Stjerneholdet vandt 9-5 - det ene mål bedre end det andet.

Kilde: www.jyskfodboldhistorie.dk